eSikkerhed og eTwinning

  • B4: Sociale netværk og Sociale medier

  • Q14: Bør skoler være til stede på online sociale netværk og sociale medier?

    Skolers medlemsskab af sociale netværk, som for eksempel eTwinning, kan være værdifulde ressourcer for områder som faglig udvikling og søgning på hverdagseksempler til brug i fremmedsprogsundervisningen. Skoler der bruger andre sociale netværk og sociale medier, som Twitter, er imidlertid et varmt emne. Argumenter, både for og imod, der rækker fra den positive virkning som aktiv tweeting kan medføre til risiko for cybermobning og anfægtelse af onlinevenskaber mellem lærer og elev. Det vigtigste at holde sig for øje vedrørende brug af sociale medier og sociale netværk på skoler, drejer sig om onlinerettigheder og -ansvar. Ud over at være et udstillingsvindue for skoler, følger der en række andre fordele med brugen af sociale netværk på skoler:

    1. Faglig udvikling med hensyn til tekniske og sociale medieværktøjer for lærere.
    2. Brug af moderne, inkluderende og alternative undervisningsmetoder.
    3. Udbredelse til lokalsamfund og forældre der anvender Facebookgrupper, Pinterest, Yammer, Twitter og andre.
    4. Støtte kommunikation til forældre hvis de er Facebookvenner med skolen/klassen/skoleprojektet.
    5. Tværkulturel kommunikation til andre skoler.
    6. Indlæring af sprog.
    7. Collaborativ læring og deling med kammerater og ligesindede læringsgrupper.
    8. Netværke med kolleger på tværs af landet eller måske hele verden.
    9. Integration af dagligdags eksempler i undervisning.

  • Q15: Hvor gammel skal du være for at åbne en Facebook / Twitter / Snapchat konto?

    'Hvorfor kan jeg ikke på på Facebook?' - Et spørgsmål som mange lærere vil blive konfronteret med, hvis det ikke allerede er sket. Med det enorme antal sociale medie hjemmesider der findes, kan det være svært at følge med i, hvad dine elever kan og hvornår. Nye tal viser at 78 procent af børn under 13 år har mindst een konto på et socialt medie, selv om 13 år aldersgrænser for de fleste sociale medier. Selv med aldersgrænser på plads, plager mange børn der forældre til at åbne konti før de er gamle nok.

    Vil du vide mere om forskellige detajler om privatliv og sikkerhed hos de meste populære applikationer som børn og unge bruger, så klik her.

  • Q16: Hvordan bør jeg opføre mig når jeg kommunikerer med andre online?


    Alle online fællesskaber har deres egne adfærdsregler. I eTwinning, for eksempel, er der et etisk regelsæt for alle registrerede brugere. Det er meget vigtigt at medlemmerne kender og følger netiketten omkring skabelse af et godt arbejdsklima og sikring af tryghed for alle. I de fleste tilfælde drejer det sig bare om almindelig sund fornuft, gode manerer og god opførsel der gælder i ethvert socialt samvær. Det er imidlertid vigtigt, at vi holder os for øje, at vi kommunikerer online og dermed er udelukket fra vigtige oplysninger som tonefald, gestik osv. Derfor kan man nemt misforstå hvad andre siger eller forstå ord ude af kontekst. 

    Nyttige referencer: 

    1. eTwinning har sine egne netiketteregler, se på eTwinning-Portalen her.
    2. Se nærmere på vejledninger og regler for adfærd i nogle af nutidens mest populære online fællesskaber: 
    a. Facebook
    b. YouTube
    c. Twitter
    d. Instagram 
    e. Snapchat 
    3. Se også nærmere på undersøgelsen fra Kent County Council
    4. Læs også mere på Better Internet for Kids guide to online services, der har til formål at levere oplysninger om nogle om de mest populære apps, sociale netværkssites og andre platforme der bruges hyppigt af børn og unge (og voksne) i dag. 

  • B5: The challenges of online communication outside eTwinning

  • Udfordringer

    Når mennesker anvender online kommunikationsværktøjer, er de ofte ikke opmærksomme på den virkning deres opførsel kan have på andre. Noget det begynder som en vittighed, kan for eksempel let eskalere til et mere alvorligt tilfælde af mobning. Unge skal også være opmærksomme på, at en person de møder online ikke altid er den han/hus giver sig ud for at være (undtagen i et fællesskab som eTwinning, hvor alle brugere skal godkendes), og disse samme unge skal hjæpes til at udvikle en naturlig sans for selvbeskyttelse i online situationer.

  • Q17: Hvad skal lærere gøre hvis deres elever bliver mobbet online?

    Her er nogle nyttige tips du kan bruge sammen med dine elever:

    Du skal vide at det ikke er din skyld. Nogen gange bliver et skænderi mellem to mennesker kaldt for ”mobning”. Men hvis en anden person gentagne gange en ondskabsfuld mod dig, er det mobning og du må ikke give dig selv skylden. Ingen fortjener at blive behandlet ondskabsfuldt.

    Du skal ikke svare eller gøre gengæld. Sommetider er en reaktion netop det den angribende part ønsker, fordi de tror det giver ham/hende magt over dig. For så vidt angår gengæld så gør det dig selv til en mobbende part – og det kan skabe en kædereaktion ud fra en enkelt ondskabsfuld handling. Hvis du kan, så træk dig ud af situationen. Hvis ikke, så kan humor nogen gange afvæbne eller forvirre en person så vedkommende holder op med at mobbe.

    Gem beviserne. Den eneste fordel ved mobning online eller på mobil er, at det normalt kan fastholdes, gemmes, og vises for nogen der kan hjælpe. Du kan gemme beviserne i tilfælde af, at situationen udvikler sig.

    Sig til person at han/hun skal holde op. Dette er helt op til dig selv – undlad det, hvis du ikke føler dig helt tryg ved det, for du vil have brug for at kunne gøre helt tydeligt rede for, at du ikke længere vil lægge ryg til den behandling. Du kan have brug for at øve dig på forhånd sammen med en du har tillid til, en forælder eller god ven.

    Bed om hjælp – især hvis fremfærden virkelige påvirker dig. Du fortjener støtte. Se dig omkring efter nogen som kan lytte, hjælpe dig med at formulere hvad der sker og arbejde igennem det – en ven, slægtning eller måske en voksen du har tillid til.

    Brug tilgængelige tech-værktøjer. De fleste sociale medie-apps og -tjenester muliggør, at du blokerer en person. Hvad enten mobningen finder sted i en app, sms, kommentar eller på taggede fotos, så gør dig selv den tjeneste at blokere personen. Du kan også rapportere problemet til sitet. Forhåbentlig vil det løse problemet og desuden er den bedste reaktion i denne situation ikke at svare.

    Hvis du bliver truet med fysisk vold, bør du kontakte det lokale politi (med en forælders eller værges hjælp) og overveje at rapportere det til skolemyndighederne.

    Beskyt dine konti. Del ikke dine adgangskoder med andre – end ikke dine nærmeste venner, som måske ikke altid vil forblive nære venner – og beskyt din mobil med en kode, så andre ikke kan give sig ud for at være dig.

    Hvis nogen du kender bliver mobbet, så skrid til handling. Som passiv tilskuer hjælper man mobberen og gør intet for at hjælpe. Det bedste du kan gøre er, at prøve at standse mobningen ved at gå imod den. Hvis du ikke kan standse mobningen, så støt den person der bliver mobbet. Hvis personen er en af dine venner, så lyt og se efter hvordan du han hjælpe. Overvej sammen hvorvidt I bør indrapportere det. Hvis I ikke allerede er venner, så kan selv et venligt ord mindske smerten. Og til allersidst, støt op ved ikke at formidle en ondskabsfuld bemærkning og ved ikke at give mobberen positiv opmærksomhed.

    Yderligere råd der kan deles med lærerkolleger

    Du skal vide, at du er heldig hvis dine elever beder dig om hjælp. De fleste unge fortæller ikke deres forældre eller lærere, hvis de bliver mobbet online eller offline. Så hvis dit barn/din elev mangler søvn, ikke vil i skole eller synes ophidset når han/hun taler på computer eller i mobil, så spørg ind til det så roligt og åbent som muligt. Spørg frit ind til om det har noget at gøre med dårlig adfærd eller sociale problemer. Men selv om det har, så lad være med at konkludere at der er tale om mobning. Det kan du ikke vide før du får hele historien, som den ser ud fra barnets perspektiv.

    Arbejd sammen med dit barn/din elev. Der er to grunde til at du bør involvere din elev. Mobning og cybermobning medfører sædvanligvis et tab af værdighed eller control over en social situation, og ved at inddrage din barn/din elev i at finde løsninger, hjælper du ham/hende til at genvinde denne. Den anden grund handler om konteksten. Da mobning næsten altid kan relateres til livet i skolen og fordi vore børn forstår situationen og sammenhængen bedre end voksne, vil deres perspektiv være nøglen til at komme til bunds i sagen og finde en løsning herpå. Man kan have brug for at føre private samtaler med andre, men fortæl dit barn om det. Det handler om det barns liv, og derfor må dit barn være en del af løsningen.

    Svar med omtanke, ikke for hurtigt. Voksne er ikke altid opmærksomme på, at de kan forværre en situation for deres barn/elev, hvis de handler for hurtigt. Megen mobning omhandler personer der er marginaliserede (set ned på og ekskluderet), hvilket kan få mobberen til at tro at hans/hendes status styrkes. Hvis du svarer offentligt eller hvis dit barns/din elevs venner finder ud af, at der har fundet et, omend diskret, møde sted med skolen, kan marginaliseringen forværres, og netop derfor bør enhver reaktion være velgennemtænkt.

    Det er nødvendigt med mere end eet perspektiv. Dit barns/din elevs redegørelse for hændelsesforløbet er sandsynligvis helt seriøs, men husk at en enkelt persons sandhed ikke nødvendigvis er gældende for alle. Du har brug for at kende andre perspektiver og være åben overfor deres indhold. Nogen gange kan børn lade sig rive med ind i kædereaktioner, og ofte er det vi ser online kun den ene side eller en del af historien.

    Der skal lyttes til hvad offeret selv mener hjælper bedst – og lyttes grundigt – enten af en ven eller en engageret voksen. Det er derfor, det er så vigtigt at svare velovervejet og at involvere børnene, når de beder om hjælp. Tag barnet alvorligt og de vil ofte være godt på vej mod helbredelse.

    Det endelige mål er en gendannet selvrespekt og større robusthed hos dit barn/din elev. Dette, og ikke afstraffelse af nogen, er den bedste måde til løsning af problemet og til at hjælpe dit barn/din elev til at komme igennem mobningen. Offeret har allermest brug for at genvinde sin værdighed. Nogen gange betyder det at kunne klare sig overfor mobberen, andre gange ikke. Sammen kan du og din elev/dit barn finde ud af hvordan I når dertil.

    Et positivt resultat vi ikke så ofte tænker over eller hører om er robusthed. Vi ved at mennesket aldrig helt vil kunne udrydde nederdrægtighed og ondskab, ligesom vi ved, at mobning ikke, som man tidligere troede, er en ”normal” foreteelse eller overgangsrite. Vi skal fortsætte med at forsøge at udrydde den. Men når det ikke sker og vi alligevel kommer igennem det – bliver vi mere robuste. Det er ikke noget som kan ”downloades” eller undervises i. Vi vokser gennem udfordringer og den måde hvorpå vi forholder os til dem. Så en gang imellem er det vigtigt at give børnene plads til det og lade dem vide at vi står bag dem.

    For yderlige oplysninger, se nærmere på rådene fra Connect Safely, en USA baseret NGO.

    Se også her på forældreguiden fra Cyberbullying Research Centre og Childnet.

  • Q18: Hvad er cybermobning?

    Cybermobning – også kaldet onlinemobning – er en meget kompleks foreteelse. Det kan defineres som enhver adfærd der gentagne gange får en person til at føle sig ophidset, utilpas og/eller utryg. Den er sædvanligvis bevidst og velovervejet og kan være verbal, indirekte og fysisk.

    Det kan betragtes som en udvidelheltse af ansigt til ansigt mobning, hvor teknologien giver den mobbende part en ny mulighed for at chikanere sit offer, eller det kan simpelt hen være helt uden motiv. Det kan foregå ved hjælp af ethvert kommunikationsmedie, fra ubehagelige SMSer og billedbeskeder på mobiltelefon, til uvenlige beskeder på blogs og sociale netværk, emails og kommentarer, til ondsindede hjemmesider oprettet med det ene formål at skræmme en person virtuelt eller under et spil med mange deltagere. Desuden kan (cyber-) mobning også have form af isolation eller eksklusion (f.eks. når en person sender meddelelser og ingen liker eller kommenterer dem).

    Cybermobning adskiller sig fra andre former for mobning på flere måder: det kan gribe ind i offerets hjemlige og personlige rum, tilskuerskarens mulige omfang er meget større, chokerende beskeder eller billeder kan spredes meget hurtigt, og det er svært at kontrollere og/eller slette noget, som er sendt eller delt elektronisk. På grund af sin ansigtsløse natur, hviler der ofte en tilsyneladende anonymitet over cybermobning. Det kan føre til, at personer bliver involveret i aktiviteter, de ikke ville drømme om i virkeligheden, det være sig som udøver eller som tilskuer

  • Q19: Hvad kan jeg gøre hvis jeg oplever et tilfælde af cybermobning i min klasse?

    Formuler en plan for hvordan man på skolen som helhed takler mobning - cyber eller på anden måde. Sørg for klart at formidle strategien ud til alle medlemme af skolens fællesskab - elever, lærere og forældre. Alle skal vide, hvor de kan gå hen, hvis de ønsker at indrapportere et tilfælde af mobning og kende konsekveserne for de involverede.

    Læs mere her i ressourcer fra ENABLE-projektet - the European Network Against Bullying in Learning and Leisure Environments (EUs anti-mobningsprojekt).

  • Q20: Hvordan kan jeg reagere på upassende meddelelser eller billeder?

    Sexting synes at være et emne som konstant fylder nyhederne. Det defineres som udveksling af sexuelle meddelelser eller billeder, og skabelse, deling og videresendelse af billeder med nøgne eller næste nøgne personer på mobiltelefoner og på Internettet. Forskning tyder på, at sexting er blevet almindeligt forekommende i hverdagen hos nutidens teenagere. Den allestedsnærværende teknologi og, især, mobile enheder medfører, af de fleste unge har et kamera, og det betyder så igen, at de kan tage billeder, når de vil og derfor også til tider laver fejl. I de fleste lande er der lovgivet om konsekvenserne af sexting, og i det fleste tilfælde betragtes et billede af en nøgen eller næsten nøgen person under 18 år, som et ulovligt billede eller et billede af sexuelt misbrug af børn.

    Skoler skal sikre at unge har lejlighed til at tale om de udfordringer de står overfor online, og her er sexting helt klart en af dem. 

    Handlinger der bør overvejes omfatter:

    At sikre at begrebet sexting og skolens tilgang til det er forståelig for alle og fremgår af planen for beskyttelse af børnene.
    At skabe muligheder på skolen for børn og unge så de kan tale om og diskutere emner så som sexting.
    At sørge for at medarbejderne er uddannede og opdaterede og dermed kan være opmærksomme på risici og udfordringer, som sexting føre med sig.
    At sørge for information til forældrene, hvor det er passende, og anerkende at de sandsynligvis vil blive chokorede, hvis de finder ud af, at deres børn er involverede i sexting.

    Find yderligere oplysninger og råd i ressourcer og services på Childline.

    Du kan også tjekke guiden i UK Council for Child Internet Safety.

  • Q21: Hvordan kan du hjælpe dine elever til at udvikle god onlineadfærd?

    Som forældre og/eller lærer har du sandsynligvis opdraget dit barn til ikke at chatte med fremmede. Derfor er mange lærere også opmærksomme på netop ikke at lære deres elever at chatte med fremmede, især online. Mens det er lettere at overbevise mindre børn om dette, så er teenagere mere tilbøjelige til at gå imod et forbud mod at chatte online med fremmede. Det forhold bør behandles med omtanke, med rigelige muligheder for at drøfte emnerne og deres iboende farer uden at vække deres nysgerrighed eller oprørstrang til at foretage sig ting, de har fået forbud imod.

    Følgende mnemoteknik kan være SMART at have ved hånden ved samtaler med dine børn/elever:

    S for “safe (sikkerhed)”: Vær forsigtig med hvilke personlige oplysninger du giver til personer du ikke kender.
    M for “meeting (møde)”: Tag dine forholdsdregler ved møder med personer du kun har chattet med online. Fortæl til andre hvor og hvornår mødet forventes at finde sted. Sørg for at blive på offentlige steder og indlad dig ikke på noget som gør dig usikker.
    A for “accepting (accept)”: Vær forsigtig med at acceptere vedhæftninger og oplysninger fra personer du ikke kender. De kan indeholde krænkende meddelelser eller virus.
    R for “reliable (troværdighed)”: Tjek altid om oplysningerne kommer fra troværdige personer. Husk nogle personer kan være andre end dem de giver sig ud for at være.
    T for “tell (fortæl)”: Fortæl altid til en person du har tillid til hvis noget eller nogen gør dig bekymret eller chokeret online.

    For yderligere oplysninger kig på SMART Crew guidance and activities, udviklet af Childnet International.

  • B6: Safer Internet Day

  • Q22: Hvad er Sikker Internet Dag og hvordan kan eTwinnere deltage i den?

    Gennem årene er, Sikker Internet Dag (SID) blevet en mærkedag i onlinesikkerheds-kalenderen. Det begyndte som et initiativ under EU SafeBorders projektet i 2004 og blev senere taget op af Insafe-netværket som en af dets tidligste aktioner i 2005. Sikker Internet Dag har bredt sig ud over sin traditionelle geografiske zone og afholdes nu i mere end 100 lande over hele verden og på alle kontinenter. Fra cybermobning til social networking, hvert år sætter Sikker Internet Dag fokus på online temaer og udvælger et aktuelt emne der vækker bekymring.

    Sikker Internet centre og komiteer

    Insafe er et europæisk netværk af Sikker Internet Centre (SICs). Det enkelte nationale center sætter fokus på og gennemfører uddannelseskampagner, driver en hjælpelinie og samarbejder tæt med unge for at sikre en evidensbaseret og samarbejdsmæssigt bredt funderet tilgang til arbejdet med at skabe et bedre Internet.

    Sikker Internet Dag afvikles imidlertid også udenfor Europa. I 2009 blev ideen bag Sikker Internet Dag komiteerne introduceret i lande udenfor netværket for dermed at styrke båndene hertil og samtidig investere i en fælles promovering af kampagnen over hele verden. I dag samarbejder omkring 70 globale SID-kommiteer med Sikker Internet Dags koordineringsteam, der har til huse i EUs hjerte - Bruxelles. Hvis der endnu ikke findes en SID-komite i dit land, og du er interesseret i at danne en sådan, så kontakt os.

    Supporting SID

    Denne hjemmeside er en global online platform, hvor lande og internationale organisationer har mulighed for at fremvise arrangementer og events der er gennemført lokalt, nationalt eller internationalt for Sikker Internet Dag.

    På disse sider finder du et væld af mangesprogede ressourcer der kan hjælpe unge, deres lærere og familier til at få størst mulig udbytte af online teknologi. Det er et rum hvor ledere i fællesskabet omkring Internetsikkerhed kommunikerer med offentligheden og udveksler ideer, viden og erfaringer med hinanden.