article image

En eTwinning-skole i en visionær lille by

CEIP Encarnacion Ruiz Porras er en skole som ligger i Marinaleda, en lille kommune i provinsen Sevilla.

Marinaledas historie er fascinerende. Den lille andalusiske landsby er internationalt kendt for sin særlige sociopolitiske struktur, der har medvirket til at lokalsamfundet har bevaret sin styrke og velstand gennem en årrække med modgang.

Skolen Encarnacion Ruiz Porras afspejler ligesom landsbyen den samme succes. Selv om det er en skole på landet, tæller den 20 lærere og 200 elever, og har haft eTwinnings Skolemærke siden 2018. Gennem årene med den aktuelle pandemi er skolen på trods af modgangen, forblevet tro mod sine værdier og uafbrudt praktiseret undervisning i landsbyen. 

school

Salvador Paez Rodriguez, der har 19 års erfaring som lærer, deler ud af disse erfaringer med at arbejde på en sådan skole på landet. Undervisningen af disse elever, som er spærret inde derhjemme på grund af Covid-19, foregår gennem Google Classroom og de modtager desuden supplerende materialer som videoer og noter der forklarer aktiviteterne.  

Heldigvis møder flertallet elever op på skolen, og vi kan arbejde i klasserne, hvor vi følger reglerne for at undgå smitte. Vi har udviklet en handleplan, som har skullet respekteres af hele lokalsamfundet helt fra begyndelsen af skoleåret 2020-21.

Koordinationen med mine partnere og forældrene planlægges på online-møder. Et mødes indhold afhænger af aktiviteterne eller giver mulighed for at kommentere på aspekter af hjemmearbejdet eller kan omhandle nye informationer fra skolen. 

Twinspace er mit virtuelle klasseværelse, det sted hvor mine elever kan arbejde sammen med hinanden og med vore andre partnere om aktiviteterne i projektet.  Usikkerheden i at du i dag skal arbejde på skolen, men i morgen måske hjemmefra, forudsætter at skemalægningen af aktiviteterne foretages meget tidligt og at deadlines bliver overholdt. Heldigvis samarbejder vi om de aktive projekter og nyder fordel af mulighederne for at arrangere møder på eTwinning Live. 

school

Den bedste måde, hvorpå jeg kan praktisere en klasseundervisning for mine elever under disse omstændigheder, er ved hjælp af de værktøjer der indgår i de digitale ressourcer, både til planlægning af aktiviteter og til den efterfølgende evaluering. Her har Twinspace en særlig betydning, fordi du kan organisere aktiviteter i sider og undersider og lave tilføjelser der vedrører arbejdets tema. Desuden giver Twinspace mulighed for at oprette et Twinboard eller en debat for hver side med henblik på at modtage feedback, ikke kun fra elever med også fra lærere.  

Tag for eksempel vort eTwinning-projekt Travelling in a yellow submarine”, hvor mange af vore partnere arbejder hjemmefra på grund af nedlukningen. Dette projekt er en virtuel rejse i projektets partnerlande med temaet The Beatles, deres musik og deres indflydelse gennem tiden. Vi ønsker at åbne dørene til vor skole, vore klasser, til andre europæiske skoler og lade os inspirere af Beatles' musik til at styrke os i alt det der forener os i et samarbejde om fællesskab og direkte demokrati.  

school

Sidst men ikke mindst ønsker jeg at bevare elevernes motivation ved at præsentere opgaver og aktiviter som udfordringer for mine elever. Deres læring bør føles som en leg for dem. Det vigtigste består i at have en kreativ tilgang til forberedelserne af vort afsluttende produkt, frem for selve produktet af aktiviteten.