Login  
   
 
  Har du glemt dit kodeord?  
     
  Registrering
  Hvorfor lade sig registrere??  
     
  Søg  
 
  Nyhedsbrev  
   
 
 
Tekststørrelse:  
 
Udskriv denne side
Interview med Donatella Nucci
Er du interesseret i at blive involveret i et eTwinning projekt med en italiensk skole? For at finde ud af hvordan eTwinning fungerer i Italien, talte vi for nylig med Donatella Nucci, som er europæisk koordinator for eTwinnning i Italien.

1. Hvordan adskiller undervisning i Italien sig fra andre europæiske lande?

Når jeg taler med europæiske kolleger, får jeg det indtryk, at de især undrer sig over, at vi har tre måneders sommerferie. Vores skoleår strækker sig fra midt i september til midt juni, mens det nøjagtige start- og sluttidspunkt varierer fra region til region. Selvom der ikke er undervisning om eftermiddagen på secondary skolerne, er skoledagen ret lang, i gennemsnit fra kl. 8 til 14 kun afbrudt af en kort pause på 15 minutter. Hvad angår ferierne, har vi to ugers juleferie, mindre end en uge til påske og nogle få fridage spredt ud over året.

Hvad angår niveauet for secondary skolegangen, har eleverne færre valgmuligheder sammenlignet med andre europæiske elever i forhold til hvilke fag de kan studere. Generelt i stedet for nogle valgfag og nogle obligatoriske fag, er der en fast læseplan for hver klasse og for hver skoletype. Hovedvalgene står mellem de såkaldte akademiske fag(the Licei), tekniske skoler og erhvervsskoler. Alligevel er det stadig obligatorisk at have fag som matematik, fysik og italiensk i skolerne( fx elever på de videnskabelig skoler har latin, og elever på klassiske skoler har kemi). Der har været en del diskussion om at ændre undervisningen på secondary skolerne i Italien, men indtil nu - også på grund af regeringsskiftet,- er der ikke blevet introduceret reformer på området.

2. Hvordan bliver IT implementeret i Italien?

Mens der stadig gøres en indsats med at opbygge infrastrukturen på skoler og give dem adgang til undelandske forbindelser, bliver IT inddraget i alle vigtige initiativer i læreruddannelsen, tildelt på nationalt plan. Gennem  Puntoedu - et blandet e-læringssystem, der følger forskellige uddannelsessystemer, er mere end 500000 lærere blevet kompetente i forhold til at bruge IT i undervisningen. Computerne befinder sig dog stadig på nogle skoler i computerlokaler snarere end i klasseværelser, hvilket kan give lærere i ikke-tekniske fag besvær med at overbevise deres kolleger om, at de skal bruge IT. På plussiden har vi mange lærere, som gennem eTwinning har haft succes med at demonstrere de fantastiske ting, som er mulige, hvis skolelederen giver dem lov til at bruge computerlokalerne til deres klasser.

3. Nu her to år efter indførelsen, hvordan har eTwinning så påvirket Italien?

Overordnet set er italienske lærere meget interesseret i alle initiativer, der har med den europæiske dimension at gøre, hvilket man kan se på antallet af registreringer og partnerskaber hidtil. Især synes nogle lærere, det er dejligt at lave noget uden en masse administrative byrder og deadlinier.

Jeg kunne personligt tænke mig, at lærere var mere opdagelsesivrige i deres brug af IT og går længere end til at bruge programmer som Word og PowerPoint. Der er adgang til mange lette værktøjer, som giver stor tilfredsstillelse, og som belønner anstrengelserne med bedre resultater.

4. Hvilken slags projekter er italienske skoler oftest interesseret i?

For øjeblikket fokuserer de fleste projekter på fremmedsprog og på det at lære folk fra andre lande at kende; men der er et antal af projekter, som kunne betragtes som normgivende for italiensk eTwinning. Der findes mange interessante projekter vedrørende videnskab, matematik, latin, historie, filosofi, miljø og informatik. Alle fag fra læseplanerne kan involveres i en eTwinning aktivitet.

5. Foregår der specielle eTwinning aktiviteter i Italien?

For øjeblikket er vi ved at organisere tre store undervisningsseminarer, som foregår i Montecatini(10 - 11 oktober), i Napoli (23 - 24 oktober) og i Mestre (7 - 8 november). Disse seminarer henvender sig til skoler, som har fået et projekt registreret. Vi tilrettelægger dem i samarbejde med de regionale skolemyndigheder (USR Uffici Scolastici Regionali), da vi har arbejdet sammen med dem lige fra begyndelsen af eTwinning arbejdet; der er en regional eTwinning repræsentant og en pædagogisk eTwinning rådgiver til hver region i Italien.

6. Har du nogle råd til lærere, som gerne vil samarbejde med skoler i Italien?

Ja. Italien er langt mere end pizza, pasta og solskin! Der findes en masse kulturelle temaer, som du let kan linke til Italien og din egen læseplan .. bare prøv!

Webeditor: Christina Crawley
Offentliggjort : Tuesday, 19 Sep 2006
Sidst ændret : Monday, 25 Sep 2006
Andre sprog : cz | da | de | el | en | es | et | fi | fr | hu | it | lt | lv | mt | nl | no | pl | pt | sk | sl | sv






eTwinning er en del af Europa-Kommissionens eLearning-program: