Login  
   
 
  Har du glemt dit kodeord?  
     
  Registrering
  Hvorfor lade sig registrere?  
     
  Søg  
 
  Nyhedsbrev  
   
 
 
Tekststørrelse:  
 
Udskriv denne side
Billeder fortæller historier om Eropa
Børn holder af at fortælle historier, og denne aktivitet drager fordel af deres evner inden for netop dette område. Eleverne vælger et emne, der handler om vigtige datoer/begivenheder med forbindelse til EU i deres land inden for de seneste 50 år, de laver et billede (eller en billedserie), der er baseret på disse datoer/begivenheder og deler og diskuterer deres arbejde med deres partnerskole(r).

Før de går i gang med at male eller tegne deres billeder, skal eleverne have de nødvendige informationer og kundskaber, som gør dem i stand til at forstå de komplekse og abstrakte omstændigheder vedrørende det emne, de har valgt. Dette forarbejde skulle gerne sætte elevernes fantasi igang, så de på en kreativ måde kan skildre begivenheder gennem billeder. Afhængig af alder kan aktiviteten derefter gå over i at udforske elevernes ideer med hensyn til EU´s fremtid.

Fag:  Billedkunst, historie, fremmedsprog

Aldersgrupper: Grundskoler og overbygningsskoler

Tidsforløb(varighed):  3 måneder

IT værktøj: præsentations værktøj, chat og videokonference værktøj.

Formål:

I forhistorisk tid fortalte de allerførste menneskeskabte billeder historier om det daglige liv. Takket være disse billeder, er vi i dag i stand til at lære en masse om, hvordan livet var dengang. Denne aktivitet bygger derfor på denne kunstneriske tradition og udtryksmåde.

Eleverne lærer om EU, dets historie og præstationer og illustrerer deres synspunkter ved hjælp af billeder. Der laves et billedgalleri, så eleverne kan sammenligne og diskutere både kunst og historie på klassen og med deres partnerskole(r). Eleverne på hver skole overvejer deres personlige holdninger og erfaringer med hensyn til EU og sammenligner dem med andres synspunkter. 

Fremgangsmåde (aktiviteter):                

  1. Giv eleverne baggrundsviden om EU og fortæl dem om vigtige opnåede resultater inden for de sidste 50 år. Dette kan være relateret til eget land eller til Europa generelt. Hertil kan lærere og elever udveksle materiale og udnytte hinanden på denne måde.
  2. Vejled eleverne i hvordan de bedst kan udtrykke deres synspunkter. Lærerne kan dele fælles retningslinier i TwinSpace.
  3. Gem billederne enten ved at scanne dem eller tage digitale fotos af dem.
  4. Få eleverne til offentliggøre deres arbejde sammen med en kort titel i TwinSpace.
  5. Se på partnerskolens arbejde i fællesskab med klassen og diskutér med jeres partnere ved at bruge chat, videokonference og/eller præsentationsværktøj.

Resultater:

Alle bidrag vises samlet i et galleri med henblik på at give et livligt og farverigt portræt af EU gennem de sidste 50 år set gennem børns øjne.

Efterarbejde:

Billederne udtrykker individuelle synspunkter og bør diskuteres. Dette kan eventuelt først gøres med egen klasse før partnerne inviteres til en chat eller en videokonference til udveksling af tanker og ideer. Man kan også vise billederne i en Power point præsentation, en billedhistroie illustreret med audioelementer eller simpelt hen udstille dem på skolen, så andre lærere og elever kan se dem.

Lignende projekter:

Denne aktivitet er en del af initiativet i forbindelse med Forårsdag 2007. Man kan også vælge andre temaer i forbindelse med denne aktivitet som fx: hverdagsliv eller skoleliv; dit lands traditioner i forbindelse med påske, jul eller andre højtider; fritidsaktiviteter og hobbies o.l. Det valgte tema skulle i sig selv være motivation for eleverne til at snakke med hinanden og udveksle synspunkter.

Nyttige links:

Forårsdag 2007 – “Billeder fortæller historier”
Gratis Microsoft Photo Story 3 værktøj

 

Offentliggjort : 29/03/2007
Sidst ændret : 13/04/2007
Andre sprog : bg | cz | da | de | el | en | es | et | fi | fr | hu | it | lt | lv | mt | nl | no | pl | pt | sk | sl | sv






eTwinning er en del af Europa-Kommissionens eLearning-program