 |
Hvad foregår der i Tjekkiet? |
 |
Er du interesseret i at deltage i et eTwinningprojekt med en skole i Tjekkiet? For at finde ud af hvordan eTwinning fungerer i Tjekkiet, talte vi for nylig med Petr Chaluš, som er koordinator for eTwinning i Tjekkiet. |
 |
Hvordan adskiller undervisning i Tjekkiet sig fra de andre europæiske lande?
Generelt er der ikke den store forskel. Skoleåret begynder 1. september og slutter 30. juni. Uddannelsessystemet har følgende struktur:
• Pre-primary education, alder 3-6. I daglig tale kaldet Mateřská škola (MŠ) • Primary education, alder 6-15. I daglig tale kaldet Základní škola (ZŠ) • Secondary education, alder 15-19. I daglig tale kaldet Střední škola (SŠ) eller Gymnázium (Bemærk: nogle af disse skoler er også for elever, der er 11 - 19 år gamle)
I overensstemmelse med det nationale udviklingsprogram for undervisning i Tjekkiet, er der i løbet af de seneste år blevet implementeret et nyt system af læseplaner for elever, der er 3 - 19 år gamle. De generelle principper af rammerne inden for uddannelse drejer sig om: (1) at definere en ny uddannelsesstrategi, som lægger vægt på nøglekompetencer, deres forbindelse til uddannelsesindholdet og anvendelse af viden og færdigheder i det praktiske liv; (2) understøtte livslang læring; (3) etablere grunduddannelsesniveau for alle studerende på hvert uddannelsestrin; og (4) støtte skolernes uddannelsesmsæssige selvstyre og lærernes professionelle ansvar for undervisningens resultater.
Uddannelseskonceptet er baseret på nøglekompetencer, som består af kompetencer inden for læring, problemløsning og kommunikation, så vel som sociale, medmenneskelige og civile kompetencer.
Hvordan implementreres IT i Tjekkiet?
Størstedelen af de tjekkiske skoler har computerlokaler med internetforbindelse, mens nogle har adgang direkte fra klasseværelset. Skoler modtager et tilskud til financering af uddannelse af deres lærere, og denne uddannelse stilles til rådighed af i et netværk af SIPVZ uddannelsescentre. Det nuværende antal af centre er 785 med omkring 3000 autoriserede undervisere. Det tjekkeiske NSS arbejder tæt sammen med SIPVZ programmet, og sammen forbereder vi en masse tiltag vedrørende IT i undervisningen og eTwinning.
Nu to år siden dets start hvordan har eTwinning så påvirket Tjekkiet?
Antallet af skoler, der deltager i eTwinning stiger hele tiden. Vi betragter det som en stor succes, at mange lærere er begyndt et samarbejde, så eTwinning ikke længere er en ekstra aktivitet, der foretages af en ivrig individualist, men i stedet et gruppesamarbejde og en naturlig del af skolelivet. For øjeblikket har vi mere end 1100 registrerede skoler og næsten 450 eTwinning projekter.
Hvilke slags projekter er de fleste tjekkiske skoler interesseret i?
Projekterne drejer sig ofte om fremmedsprog og multikulturelle aspekter ledsaget af en underholdende måde at lære på. De udvikler sig ofte til længere-varende partnerskaber og venskaber mellem elever og lærere.
Foregår der specielle eTwinning aktiviteter i Tjekkiet?
Selvfølgelig! Vi arrangerer adskillige seminarer om måneden på tværs af landet. Seminarerne fokuserer på projektstyring i skolen, internationalt samarbejde og eTwinning værktøj. For nylig har vi udviklet en ny type seminar for dygtige lærere: i løbet af seminaret arbejder lærerne med computere og forsøger at starte et eTwinning projekt. Instruktørerne på vores seminarer er vores ambassadører: erfarne lærere, som har arbejdet med eTwinning i lang tid.
I marts organiserer vi et tresidet tjekkisk - polsk- slovakisk seminar i grænseregionen Karviná og et Visegrad møde for tjekkiske, ungarske, polske og slovakiske lærere i Brno. Vi ønsker at udvikle et professionelt samarbejde og fællesskab og organisere mange tiltag sammen.
Fra 13. - 14. april planlægger vi en national eTwinning konference, hvor de bedste tjekkiske projekter vil blive præsenteret, og hvor det nationale kvalitetscertifikat vil blive uddelt. Vi vil gerne invitere alle interesserede; begivenheden bliver oversat til engelsk. Hvis du kunne tænke dig at deltage, send venligst en email til etwinning@socrates.cz.
I løbet af sommerferien vil vi gerne gentage eTwinning sommer skole, som er en tre dages begivenhed for lærere, som var en stor succes sidste år. Endelig for at sprede informationer om eTwinning har vi lavet en eTwinning publikation (elektronisk udgave er tilgængelig på www.etwinning.cz) og samler for øjeblikket korte videoer fra skoler for at lave en filmcollage om interessante eTwinningprojekter.
Har du nogle råd til lærere, som kunne tænke sig at samarbejde med skoler i Tjekkiet?
Mange tjekkiske lærere er villige til at finde en partnerskole i Europa. Du kan finde dem gennem Portalen, men hvis ikke du har held med det, send os da venligst en email! Vi vil offentliggøre din forespørgsel på vores webside eller hjælpe dig direkte med at finde en passende partner. Vi er altid glade for at kunne hjælpe lærere, som ønsker at samarbejde med vore skoler.
Er du interesseret i at deltage i et eTwinning projekt med en skole i Tjekkiet?
Læs mere om Tjekkiet ved at se på informationerne om landets skolestruktur og eTwinningprojekter.
 |
Webeditor: |
Christina Crawley |
 |
 |
 |
 |
Offentliggjort : |
28/02/2007 |
 |
 |
 |
 |
Sidst ændret : |
23/04/2007 |
 |
 |
 |
|