eTwinning Uger 2010
Skoleåret 2010-2011 er igang!
For at fejre starten på det ny skoleår, vil vi afvilkle eTwinning-ugerne 2010 gennem hele oktober måned. Med fokus på "spred kendskabet til eTwinning", inviteres alle eTwinnere til at dele, konkretisere og diskutere eTwinning i det år der ligger foran os.
For at deltage kan du læse mere om de aktiviteter der finder sted på tværs af Europa og i hvert enkelt land!
Tilmeld dig de nye Lærerrum og vær med til at sprede kendskabet til eTwinning
Som en del af det nye eTwinning Desktop design, vil det fremover være muligt for eTwinnere at oprette Lærerrum og der drøfte et bestemt emne i et engageret forum og via live chat.
I anledning af eTwinning-ugerne har den Centrale Supportservice oprettet et særligt Lærerrum for dermed at opmuntre til diskussioner om, hvordan man bedst spreder kendskabet til eTwinning. Hvad enten du søger inspiration eller allerede er parat til at dele dine ideer med andre, er du velkommen til at deltage. Du skal bare logge ind på din Desktop og derefter vælge "Lærerrum" (en ny tab i den øverste værktøjslinie).

