Kommunikér - diskutér med dit team
TwinSpace giver mulighede for tæt kommunikation mellem partnere. |
Alle medlemmer af TwinSpace fællesskabet - både lærere og elever - kan bruge de tilgængelige kommunikationsværktøjer: chat, mailbox/postkasse og forum. Online interaktion har nogle regler, som skal overholdes for en vellykket kommunikation. Derfor anbefaler vi, at eTwinnere lærer noget om netiquette for at undgå misforståelser. Når der vælges værktøj, tag da også hensyn til dine elevers sproglige niveau og aktiviteten, de bruger værktøjet til.
Chat Chatværktøjet giver mulighed for reelle online diskussioner. Alle TwinSpace medlemmer har hele tiden adgang til chatværktøjet. Der er mulighed for en-til-en chat fra skolen eller hjemmefra, men også mulighed for klasse-til-klasse diskussioner.
For at gennemføre en vellykket klasse-til-klasse chat, er det vigtigt at afprøve værktøjerne, bestemme emne og tid i forvejen. Dine elever bør være forberedt på chattens emne og vide, hvor lang tid den vil vare. Det er også en god ide at lade dem diskutere frit til sidst i forløbet. Hvis du har det nødvendige udstyr, lad da klassen følge chatten på storskærm.
Du bør overveje dine elevers sproglige niveau. Hvis ikke det er ret godt, er chatværktøjet måske ikke det rigtige værktøj, da det kræver hurtig reaktionstid og giver ikke megen tid til at tænke på et andet sprog. I disse tilfælde opfordrer nogle lærere deres elever til at have mere uformelle en-til-en chat med deres forældre hjemmefra.
Mailbox/Postkasse Mailboxen/postkassen giver alle medlemmer af TwinSpace mulighed for at sende meddelelser til hinanden. Det er ikke muligt at sende og modtage meddelelser uden for TwinSpace. Det er sikkert, der er ikke noget spam, og dine elever behøver ikke en anden mailadresse.
Emailværktøjet er sædvanligvis det første værktøj partnerne bruger til kommunikation. For at få et intensivt samarbejds-emailprojekt laver lærerne et skema med deadlines og bliver enige om emnerne. Emnerne bør afspejle læseplanerne og elevernes interesse. Nogle partnere sætter deres elever sammen i par for at sikre, at alle deltager i en samtale. Hvis du vil føre kontrol med dine elevers arbejde, kan du bede dem om at sende en kopi til dig af hver email. For at få yderligere ideer om hvordan du kan bruge email i dit projekt, se The Image of the Other.
Forum TwinSpace indeholde et hovedforum, men tillader dig også at skabe yderligere fora ved at bruge Content management System (CMS) sektionen. Forummet gør hele TwinSpace-fællesskabet i stand til at diskutere et bestemt emne. Lærerne vælger ofte et læseplansrelateret emne. Nogle lærere lader eleverne diskutere emner relateret til deres egne interesser.
Fordelen ved dette forum er, at eleverne kan handle, når de føler sig parate. Lærerne kan hjælpe dem med at kontrollere deres sprog. Forummet er meget populært blandt et stort antal eTwinning partnerskaber. Der foregår nogle meget interessante diskussioner om kulturelle forskelle, skoleliv, film, musik og endda poesi og religion.
 |
- Webeditor: Katerina Bavorova
- Offentliggjort: 28.08.2008
- Sidst ændret: 12.10.2011
|
 |
|