Border left Border top
Udskriv denne side Print separator font size little Font size medium Font size large separator Button search
Border right

Lærerrum får lærere til at tale sammen

picture



eTwinnere networker og diskuterer via Lærerrummene på Desktoppen. Opret dit eget eller tilmeld dig et allerede oprettet lærerrum idag.

Et Lærerrum er et værktøj på eTwinning Desktoppen, hvor kolleger med sammenfaldende interesser kan chatte med hinanden eller tale sammen i et forum. Og desuden: alle eTwinnere kan oprette et rum! Den eneste forudsætning er, at du præsenterer et interessant emne eller tema, som du gerne vil drøfte i Rummet. Du vil måske gerne oprette et Lærerrum der henvender sig til en særlig gruppe mennesker (f.eks eTwinningambassadører i din region), i anledning af et arrangement (f.eks. en eTwinning PDW eller et Kontaktseminar), eller som skal være forum for en åben debat blandt eTwinnere i almindelighed (f.eks. et Lærerrum der beskæftiger sig med brug af podcasting i sprogundervisningen).

Hvordan opretter jeg et Lærerrum?

Det er meget enkelt at oprette et rum:

  1. Gå til siden "Lærerrum" på din Desktop
  2. Gå til “Mine rum” og klik på “opret”.
  3. Lav en hurtig og dækkende beskrivelse, der oplyser dine kolleger om Rummets formål - og indsend.
  4. Når først rummet er oprettet, bør du skrive den første meddelelse i forumet: dette er vigtigt for at få debatten i gang!
  5. Når det er gjort med en god beskrivelse og den første meddelelse afsendt, kan du begynde at invitere dine kontakter og dermed Rummet til at vokse.

Du kan læse mere om, hvordan du skaber et vellykket Lærerrum i Helpdesk.


Hvad er der gang i allerede?

Selv om Lærerrum normalt vil være korterevarende discussionsplatforme og ideelt set ikke burde vare længere end op til tre måneder, findes der nogle få Rum som har udviklet sig på en sådan måde, at det ville have været synd at lukke dem. Derfor er de stadig åbne og vil måske en dag vokse yderligere og blive til eTwinning Grupper.

Som supplement til Helpdesk Rummet, hvor du kan stille spørgsmål og få glæde af andre eTwinneres support, findes der rum om emner som for eksempel: “hvordan markedsfører man eTwinning” eller “anvendelse af web 2.0 værktøjer”; Rum for eTwinnere fra et udvalgt land; Rum om indlæring af fremmedsprog; og mange flere. Der er dusinvis af Rum tilgængelige på alle sprog. Så hvis du ønsker at deltage, eller hvis du simpelthen bare er nysgerrig, så led efter særlige Rum hvis du allerede har noget i tankerne, tag et smugkik på, hvad der bliver drøftet før du tilmelder dig. Alle er velkomne til at læse og, hvis du er medlem, at bidrage. Det er meget enkelt at tilmelde sig: på Rummenes hjemmeside skal du bare klikke på ‘tilmeld’ og afvente administratorens accept af din anmodning.
 

Hvorfor tilmelde sig et Lærerrum?

For at få en fornemmelse af interessen i og værdien af at deltage i Lærerrum, har vi stillet følgende spørgsmål til Daniela Arghir og Robert Conings, begge vejledere på vellykkede Lærerrum; Her er hvad de sagde:
 

1. Hvorfor valgte du netop det emne til dit Lærerrum?

Jeg overvejede først at oprette et Lærerrum om ‘eTwinning project trailers’ - et nyt koncept for, hvordan man sikrer større synlighed for vore eTwinningprojekter. Jeg vidste, at jeg ville have det fint med at drøfte forskellige interesseområder og emner helt uformelt, uden at skulle bruge alt for meget tid på det (og kræfter, for den sags skyld), og at det også ville hjælpe andre eTwinnere til, gennem en løbende tanke- og skriveproces, at bruge tid på at fordybe sig i og reflektere over et emne.” Daniela Arghir, Rumænien.

Min Lærerrum, ‘Web 2.0 applications og IT værktøjer i internationale projekter’, giver deltagerne mulighed for at udveksle de seneste brugerprogrammer og værktøjer. Hver dag kommer der nye værktøjer eller brugerprogrammer frem, og det er helt umuligt for enkeltpersoner at overskue dem. Takket være vore kolleger, som skriver artikler om disse værktøjer, er det blevet lettere af få et hurtigt overblik over og en kort beskrivelse af værdien af det enkelte værktøj.” Robert Conings, Belgien.
 

2. Hvordan holdt du diskussionen i gang?

“Jeg præsenterede indhold og nye spørgsmål med regelmæssige mellemrum; udformede præcise protokoller til arbejdet, som for eksempel omhandlede hvor tit du logger ind, hvor hurtigt du svarer, om du stiller velovervejede spørgsmål, udviser respekt for andre, anvender korrekt sprogbrug; desuden formidlede jeg links til yderligere læsning og til relevante trailers; lavede aktiviteter som for eksempel diskussioner og debatter, gensidig evaluering, føring af logbog, og endelig opsumerede jeg indholdet af diskussionerne mindst en gang hver fjortende dag. Før jeg oprettede Rummet samlede jeg en liste over potentielt nyttige materialer så som links, videoklip, casestories, blogs, beretninger og kommentarer med det formål at have værktøjer nok til at holde diskussionen levende og interaktiv gennem mit Lærerrums levetid. Denne liste viste sig uvurderlig under hele forløbet.” Daniela Arghir.


3. Hvilke gode råd vil du give til eTwinnere som er nye i arbejdet met Lærerrum?


Jeg tror, at den vigtigste overvejelse at gøre sig er behovet hos det enkelte medlem af et Lærerrum for at benytte sig at alle muligheder for at lære de mennesker at kende, som de samarbejder med. Desuden bør vejlederne være i stand til at sætte dagsordenen: skriv som du taler; hold en venlig og uformel tone og undlad ironi og kynisme. Sørg for at Lærerrummet bevarer en vis konstant størrelse og at medlemmerne er synlige. Inviter bidragydere med regelmæssige mellemrum, og hvis du selv fungerer som vejleder og katalysator, så sørg for at være regelmæssigt, dog ikke for dominerende, til stede i Rummet . Overvej om du vil indføre deadlines, når du svarer på bidrag, og dermed give deltagerne tid en proces, hvor de kan overveje deres svar og samarbejde med hinanden.” Daniela Arghir.

(1) Beslut dig for et Lærerrum som du finder interessant for dit projekt. (2) Forsøg med regelmæssig udsendelse af en artikel for dermed at holde Lærerrummet i gang. (3) Henvis hyppigt til Lærerrummet for øge medlemstallet i dit Rum.” Robert Conings.

Som du sikkert kan se, udspringer der mange diskussioner og mange ideer af Lærerrumme, som dermed støtter dig i arbejdet med projekter, Grupper og faglig udvikling almindelighed. Gå ind på din Desktop og tilmeld dig et Lærerrum allerede i dag!
 

Box Top
  • Webeditor: Kapilar Gamze
  • Offentliggjort: 08.06.2011
  • Sidst ændret: 12.10.2011
Box Bottom
Også i...

Nyheder

Bullet listKom nærmere, nabo!
Bullet listeTwinning når ud til hospitalslærere
Bullet listSpotlight på vinderprojektet “The new adventures of Twinnies around the world”
Bullet listEuropæiske eTwinningvindere belønnet i Berlin
Bullet listeTwinning Camp: vinderne mødtes i Antalya
Bullet listElever i eTwinning, Case studies i elevdeltagelse
Box bottom
Box top
Bullet listUdskriv denne side
Box bottom