2008: Året for Interkulturel dialog
I anledningen af det europæiske år for interkulturel dialog, er der blevet udviklet to nye eTwinning projektmaterialer til skolerne, så man kan lave projekter om dette emne. |
2008 markerer året for interkulturel dialog i Europa. Året sigter mod at fejre Europas mangfoldige kulturelle identitet og lave en platform for alle i de europæiske lande til at deltage i et antal aktiviteter så som forskellige arrangementer, online debatter og konkurrencer. Da eTwinning allerede er dybt involveret i interkulturel dialog med skoler på tværs af Europa, er der blevet udarbejdet to projektmaterialer med ideer til skoler, om hvordan man kan lave eTwinning aktiviteter om dette emne. Det første materiale præsenterer en let og sjov måde, hvorpå man kan diskutere interkulturel dialog ved brug af kropssprog, mens det andet materiale fokuserer på udvandringsproblematikken. Projektmateriale 1:
Hvordan siger man ‘Tak’? Interkulturel forskellighed er ikke blot et spørgsmål om sprog. Selv om vi kan tale et fremmedsprog, ved vi også, at der er masser af fælder, som vanskeliggør ægte kommunikation på grund af kulturelle forskelle. Formålet med dette materiale er at opfordre grundskoleelever til at samle så mange eksempler på ikke-verbal kommunikation som muligt, hvad enten det er ud fra, hvad der kan iagttages i klasseværelset, på legepladsen eller hjemme eller fundet via andere kilder så som internettet. Projektmateriale 2: Hvordan kom vi hertil? Historier om udvandring Et af de store samtaleemner i vort moderne samfund er spørgsmålet om udvandring. Nogle mennesker betragter det som et sundt, socialt fænomen, som tillader berigelse gennem forandring, mens det for andre giver anledning til konflikter med undertoner af racisme og andre ekstreme holdninger. Projektet inviterer et netværk af klasser fra så mange skoler, som det er praktisk muligt at få til at samarbejde om udvandring. Et studie af hvem der har forladt deres fødested og er rejst til andre dele af deres land eller til udlandet af mange forskellige årsager. Formålet er at opnå en bedre forståelse af årsagerne til emigration/immigration og samfundspåvirkningen heraf.
 |
- Webeditor: Christina Crawley
- Offentliggjort: 01.09.2008
- Sidst ændret: 12.08.2009
|
 |
|