Interview med Susanne Pratscher
Susanne Pratscher underviser i tysk og engelsk på Wirtschaftsuniversität Wien (handelsuniversitetet i Wien). Hun er vant til at deltage i europæiske skolepartnerskaber og anser eTwinning for en fantastisk mulighed for, at studerende og lærere kan lære andre kulturer at kende. |
Susanne Pratscher blev i 2003 nomineret til årets lærer på alle Wiens handelsskoler og blev udnævnt til Europæisk Forårs østrigske koordinator. Europæisk Forår er et projekt, hvor studerende lærer om den Europæiske Union (EU). I dette projekt fik hun studerende i sin klasse til at fremstille plakater om hvert enkelt EU-land. Dette omfattede en indsamling af en bred vifte af informationer om kultur, økonomi og politik i alle EU-medlemslande og kandidatlande. 1. Hvorfor skal skoler engagere sig i eTwinning? Skoler skal engagere sig, fordi et skolepartnerskab er en fantastisk mulighed for, at studerende og lærere kan lære andre kulturer at kende og komme i kontakt med studerende og lærere fra et andet land. Et skolepartnerskab er vældig sjovt for de studerende. Hvis der er penge til rådighed, er der endda ofte mulighed for et besøg på partnerskolen. Selvom kontakt via e-mail er vidunderlig på grund af hastigheden, gør personlig kontakt en stor forskel! Hvis vi er heldige, vil nogle studerende holde den personlige kontakt over længere tid. 2. Hvordan vil eTwinning ændre europæiske skoler? Forhåbentlig vil det ændre studerende og læreres indstilling til mennesker i andre lande og deres kultur. Det gør altid en stor forskel at lære nogen at kende på et personligt plan. Folk med fordomme får en reel mulighed for at overvinde dem. Skoler kan udvide deres horisont og tilbyde studerende en vidunderlig mulighed for at lære mennesker og deres skoleliv, privatliv og fritidsaktiviteter at kende. De kan også lære om et land og dets politiske situation. 3. Hvad er de forventede resultater for skoler, lærere og elever? Studerende kan kommunikere via e-mail, de kan indsamle oplysninger om partnerskolens by og land, de kan rejse, og de kan få mulighed for at fremvise deres egen skole og hjemby til partnerskolen. De kan lære meget om et andet lands kultur. Idet vi er en handelsskole, er vi normalt især interesseret i virksomheder, der spiller en større rolle i partnerlandets økonomi. 4. Hvad kan der konkret gøres? Resultater kan være målbare - fx statistikker om en skole. Vi udfærdigede for nylig et spørgeskema, hvor vi spurgte studerende om deres modersmål og deres forældres hjemland. Det var fascinerende at opdage, at 481 studerende taler 29 sprog! I øjeblikket samarbejder vi med et gymnasium i Smorgon, der er en lille by i Hviderusland. I starten af vores samarbejde plantede vores partnerstuderende et træ i deres skolegård som et symbol på vores venskab.
 |
- Webeditor: Tasiopoulou Evita
- Offentliggjort: 03.09.2008
- Sidst ændret: 12.08.2009
|
 |
|