Border left Border top
Udskriv denne side Print separator font size little Font size medium Font size large separator Button search
Border right

Interview med Satu Raitala

Er du interesseret i at deltage i et eTwinningprojekt med en skole fra Finland? For at finde ud af hvordan eTwinning fungerer i Finland, talte vi for nylig med Satu Raitala, som er koordinator for eTwinning i Finland.

1. Hvordan adskiller undervisning i Finland sig fra andre europæiske lande?

Finske skoler følger en national kernelæseplan, som bestemmer rammerne for de lokale læseplaner som regel lavet på kommunalt plan. Skoler kan også tilbyde ekstra læseplans fag som hovedfag og på den måde specialisere sig i sprog, musik o.l. Den ny kernelæseplan indeholder en ny vægtning af tværfaglige temaer i undervisningen, som skal implementeres i kerne og/eller obligatoriske fag. De tværfaglige temaer i basisundervisning er: Udvikling som person, kulturel identitet og internationalisering; mediekompetencer og kommunikation, deltagende borgerskab og iværksættere, ansvar for miljøet, trivsel og bæredygtig fremtid; sikkerhed og traffik; teknologi og den enkelte.

2. Hvordan implementeres IT i Finland?

Alle skoler skal have en plan for integration af IT i undervisningen og være i stand til at vise, hvordan denne plan implementeres. Dette initiativ er taget for at opmuntre lærere til at lære mere om IT og begynde at bruge forskellige værktøjer. Den nationale kernelæseplan fastslår, at de valgte metoder skal skabe lyst til at lære og understøtte læring gennem samarbejde mellem elever, som opmuntrer lærerne til at drage fordele af "nye" teknologier. I denne henseende tilbyder det finske nationale Undervisningsråd kurser til yderligere professionel udvikling og godkender årligt ansøgninger om at støtte og iværksætte forskellige IT projekter i skolerne. Det finske Undervisningsministerium har iværksat et program kaldet OPE.FI med henblik på at fremme IT færdigheder ved efteruddannelse af lærere og personaleuddannelse.

Et treårigt virtuelt skoleprojekt er netop blevet afsluttet med et utroligt positivt resultat og god praksis, som vil blive udbredt på tværs af landet. Projektet har vist, at der er en vilje til at bruge IT i undervisningen, og derfor kontakter Uddannelsesrådet for øjeblikket skoler med hensyn til et nyt projekt i ePædagogik.

3. Hvordan har eTwinning påvirket dit land? Hvordan har skoler og lærere taget imod det?

Skolerne er meget ivrige med hensyn til ideen om at deltage i internationalt samarbejde. Siden eTwinning begyndte i 2004, har Finland været en aktiv deltager. I dag deltager næsten halvdelen af de registrerede finske skoler i et projekt. eTwinning overvåges af det nationale Uddannelsesråd, som støtter læseplansudvikling i Finland, og derfor kan finske skoler få pædagogisk støtte til deres projekter. Der er også et pædagogisk støtteteam, den finske nationale eTwinning Support (NSS).

Finske skoler har haft stor succes i europæiske konkurrencer, og deres lærere har hjulpet NSS med at udbrede informationer om eTwinning. Når man har begejstrede lærere, der præsenterer deres arbejde, opmuntrer det andre lærere til at blive registreret og begynde et projekt. Ligeledes har læreruddannelsesorganisationer og lokale myndigheder vist interesse for eTwinning, og på den måde arbejder NSS tæt sammen med dem.

4. Hvilken form for projekter er de finske skoler mest interesseret i?

Finske lærere er altid interesseret i sprogrelatrerede projekter, det mest almindelige andetsprog er engelsk, men fransk, tysk og russisk studeres også bredt. Da Finland er tosproget med en lille minoritet af svensktalende, er holdningen til at lære sprog generelt positive. 

På grund af den nationale læseplan, har forskellige tværfaglige projekter om europæiske traditioner, tolerance og demokrati og også bæredygtig udvikling været populære.

CLIL undervisning (Indhold-og sprogintegreret undervisning) er blevet mere almindelig i Finland på grund af nye internationale medspillere, så der er en reel interesse i at samarbejde med indfødte borgere i sprogrelaterede partnerskaber.

5. Foregår der specielle eTwinningaktiviteter i Finland?

De to største uddannelsessæsoner i Finland finder sted i september og februar. På grund af at have modtaget et fremragende feedback på september måneds workshop er NSS nu ved at organisere en ny runde denne måned. Der vil blive arrangeret en europæisk professionel udviklingsworkshop i Finland i April, som henvender sig til næsten 80 europæiske lærere med fokus på erhvervsuddannelse. Yderligere vil NSS samarbejde tæt med CIMO (Center for international mobilitet) og med organisationer, hvor der tilbydes uddannelse af lærere med henblik på yderligere professionel udvikling (der vil være korte uddannelsesmøder for lærere her i april.)

Finland vil præsentere deres nye eTwinning ambassadører på eTwinning Konferencen 2007 i slutningen af februar.

6. Har du nogle råd til lærere som er interesseret i at samarbejde med skoler i Finland?

På grund af PISA-resultaterne (the Programme for International Student Assessment) har det finske uddannelsessystem været i nyhederne for nylig: finske lærere er ivrige efter at deltage i europæiske projekter og dele deres ekspertise med kolleger og få nye ideer. 

Fokus på national IT politik i uddannelsessektoren har ændret sig fra at sørge for teknisk infrastruktur og basale It-færdigheder til at understøtte anskaffelse og tilgængelighed til højkvalificerede digitale læringsresurser og til at fremme mere avancerede færdigheder inden for IT pædagogik. Derfor ses eTwinning som et godt middel til implementering af den nationale og regionale læseplan. Lærere har en relativ frihed med hensyn til at vælge måder til implementering af IT i deres arbejdsforløb, hvilket gør det lettere for dem at starte et projekt.

Endelig er det værd at huske på, at det finske skoleår allerede begynder i begyndelsen af august og slutter omkring den anden uge i juni.

Er du interesseret i at deltage i et eTwinningprojekt med en skole fra Finland?

Lær mere om Finland ved at se på informationer om landets nationale skolestruktur og eTwinningprojekter.

Box Top
  • Webeditor: Tasiopoulou Evita
  • Offentliggjort: 24.09.2008
  • Sidst ændret: 12.08.2009
Box Bottom
Også i...

Interviews

Bullet listPodcasts
Bullet listeTwinning og sprogindlæring
Bullet listHvad foregår der i Bulgarien?
Bullet listHvad foregår der i Østrig?
Bullet listHvad foregår der på Island?
Bullet listHvad foregår der på Malta
Box bottom
Box top
Bullet listUdskriv denne side
Box bottom