Hvad er der af nyheder? – Tale om aviser
| Eleverne på partnerskolerne læser en national avis fra same dato. De udvælger efter deres mening de tre vigtigste og mest interessante nyheder. Nyhederne og referaterne offentliggøres i et fælles magasin (MagazineFactory) eller i TwinSpace. |
Aldersgruppe 11 år +
Niveau Let
Varighed 1 måned
IT værktøjer MagazineFactory, TwinSpace, Forum
Pædagogiske mål
Eleverne lærer kritisk at bedømme indholdet af aviser og udvikler sig fra at være passive modtagere til at være kritiske læsere. De udvikler også deres fremmedsprogsfærdigheder hvad angår kommunikation: tale om nyheder og aktuelle begivenheder, oversætte tekst og lave referat. De opnår forståelse for forskellige typer af tekster: redaktionelt, nyheder, spalter, titel, tekst, referat, kilder, o.l.
Proces
Eleverne på partnerskolerne læser en national avis fra deres land fra same dato. De udvælger efter deres mening de tre vigtigste og mest interessante nyheder fra følgende sektioner: indenrigspolitik, international politik og udenrigsanliggender, sport, kultur, økonomi + det redaktionelle. De oversætter titlen og indholdet af 1-2 sætninger til engelsk eller hvilket sprog, de nu vælger. Elever over 14 kan lave et referat af en artikel).
Nyhederne og artiklerne offentliggøres i et fælles magasin (MagazineFactory) eller i TwinSpace.
Eleverne sammenligner nyhederne. Er nogle af dem de samme? Hvad med kilderne? Er de de samme? Er billederne de samme?
Eleverne skriver i et forum om deres egne læsevaner: læser de jævnligt avis, får de en morgenavis derhjemme, hvor læser de avisen, hvilke nyheder i avisen læser de: sport, TV programmer, redaktionelt, tegneserier, annoncer, begivenheder eller andet? Hvad interesserer dem og hvorfor? Læser de nyheder eller aviser på internettet?
Resultater
Eleverne kan lave deres egne nyheder og lave en avis/et magasin med artikler om elevernes eget liv, hvor sektionerne er som i en rigtig avis (hvis der bruges MagazinFactory værktøj)
Links
http://www.edu.fi/magazinefactory/ (Internet avis/magasin)
 |
- Webeditor: Tiina Sarisalmi
- Offentliggjort: 10.11.2008
- Sidst ændret: 10.11.2010
|
 |
|