Støt flersprogethed: Mission Europa
Fordyb dig i sprogenes verden gennem tre spændende Mission Europa eventyr. Mission Berlin, Mission Kraków og Mission Paris tilbyder dig i 26 episoder en interessant indgang til sprogindlæring. Du gennemlever tre missioner set ud fra en computerspillers perspektiv, som tager med virtuelle heltinder på eventyr i Frankrig, Polen og Tyskland. |
Mange lærere er nysgerrige efter at finde nye måder at undervise i sprog på, især når de underviser i sprog som ikke er deres modersmål. Dette er selvfølgelig en rigtig god grund til at tilmelde sig eTwinning, netop fordi partnerskoler hjælper hinanden. Derudover søger lærere altid efter spændende projektforløb, som eleverne på deres skole kan udvikle og arbejde med i fællesskab. Der findes mange hjemmesider, hvor man kan finde ideer og oplysning til arbejdet med flersprogethed, men man kan også bruge rigtig meget tid på at søge på dem for blot at finde ud af, at de ikke matcher lærerens behov. Det følgende hjemmeside ‘review’ af Mission Europe giver ikke alene baggrundsoplysninger om hjemmesiden, det begrunder også, og giver mulige ideer til, hvorfor og hvordan lærere vil kunne finde den anvendelig i arbejdet med eTwinningpartnerskaber . Mission Europa (www.missioneurope.eu) Præsentation af hjemmesiden Fordyb dig i sprogenes verden gennem tre spændende Mission Europa eventyr. Mission Berlin, Mission Kraków og Mission Paris tilbyder dig i 26 episoder en interessant tilgang til sprogindlæring. Du gennemlever tre missioner set ud fra en computerspillers perspektiv, som tager med virtuelle heltinder på eventyr i Frankrig, Polen og Tyskland. Baggrunden for Mission Europa: Det drejer sig om et spændende ‘eventyr’ (baseret på en historisk begivenhed skabes en fiktiv ‘mission’), som i begyndelsen anvender helt grundlæggende, men fuldt udbyggede, ‘fremmedsprogs’ færdigheder, og det motiverer eleverne, som det første, til at LYTTE og forstå hvad der sker. Det er ideen der der ligger bag ‘hørespillene’, hvor hver (5 minutters) episode (podcast) kan aflyttes af eleverne og danne grundlag for deres indlevelse i situationen. Eleverne kan ganske enkelt lytte til hver enkelt episode og dermed følge historien, men i de enkelte episoder findes der spor, der skal følges, ligesom der findes interaktive quizzer, mulighed for at downloade plakater, ‘baggrunde’ og ringetoner, så eleverne kan leve sig ind i historien, men samtidig lære ordforråd og sætninger på det sprog, de har valgt. Der er også indbygget muligheder for at få viden om kulturen i det valgte land. Der er 3 sprog/eventyr at vælge imellem, som alle er forskellige, og som kan give eleverne en glimrende præsentation af alle tre sprog, hvis læreren ønsker det. Det vil dog sandsynligvis være det letteste at begynde med at vælge eet sprog. Efter at have fuldført en mission kan eleverne fortsætte med de øvrige sprog, hvis de er interesserede. Hvordan kan det bruges i eTwinning Selv om hjemmesiden kun må bruges af lærere og elever som ikke deltager i partnerskaber, kan Mission Europe udgøre basis for et særdeles udmærket samarbejdsprojekt indenfor rammerne af eTwinning. I sin enkleste form kan lærerne i et partnerskab beslutte: - Hvilket sprog de vil vælge (skal det for eksempel være et sprog der er ‘nyt’ for begge partnere?).
- Om de vil spille een podcast om dagen (eller sjældnere, dog skal man huske på at der er 26 episoder).
- at introducere eleverne til TwinSpace og Elevhjørnet, og vise dem de værktøjer der findes her.
- at lade eleverne (evt. i grupper) komme med egne ideer til, hvordan de vil fuldføre missionerne.
Afslutningsvis i arbejdet med projekterne skal eleverne/grupperne vise at de: - Er i stand til at forstå og udtale det meste af det ordforråd og de sætninger, der er anvendt i historien.
- Har forstået og er i stand til at genfortælle historien, og måske har skabt deres egen version af historien.
- Forstår den historiske sammenhæng.
- Kender til nogle kulturelle seværdigheder i det land, hvis sprog de arbejder med.
- Vise hvordan de har delt dette med, eller arbejdet sammen med elever fra deres partnerskole.
Der findes flere ‘mere strukturerede’ ideer, du kan bruge i et eTwinningpartnerskab (men lærere kan selvfølgelig også udvikle og bruge deres egne ideer!): - Afspil hver 5 munutters podcast når klassen mødes om morgenen. Eleverne kan så individuelt eller i grupper beskrive, hvad der skete i episoden, og fortælle hvad de tror der vil ske efterfølgende. De noterer deres ideer i TwinSpace i Elevhjørnets blog.
- Efter hver 5 minutters podcast, giver læreren eleverne lejlighed til, at løse den online interaktive quiz, som hører til episoden. Eleverne kan lave dette som hjemmearbejde og derefter sammenligne, hvor lang tid det tog dem at lave den og så sende den i TwinSpace forumet.
- Eleverne kan øve ordforråd og sætninger fra de enkelte episoder ved, for eksempel, at optage dem til poscast eller voki, sende dem i TwinSpace og bede partnereleven lytte til og skrive kommentarer for at forklare, hvad der blev sagt. (det vil udvikle udtalen og evnen til at kommunikere på sproget).
- De kan bruge de tilhørende kort (for eksempel over Paris) eller fremstille deres egen kort til ‘markering’ af hovedpersonens rute i den enkelte episode. Eleverne sammenligner så deres kort for at kontrollere om de er enige.
- Hvis der er nævnt et ‘kulturmonument’ i episoden, kan eleverne evt. finde frem til flere oplysninger om det.
- Eleverne kan finde oplysninger om den oprindelige historiske begivenhed og lave præsentationern som de deler med hinanden.
- Ved hjælp af værktøjer som Comic Life, kan eleverne lave en visuel præsentation af en episode.
- Drama kan bruges til at rekonstruere en eller flere episoder på et relevant sprog, hvorefter det optages på video og deles med partnerskolerne.
 |
- Webeditor: Christina Crawley
- Offentliggjort: 21.04.2011
- Sidst ændret: 07.11.2011
|
 |
|
Også i...
|